Vognkørsel

Kigger man tilbage i historiebøgerne, kan man finde noget om trækhunde helt tilbage til middelalderen. Dengang brugte man hunde til at fragte kød fra Londons Smithfield-marked ud til butikkerne over hele byen. Det gav en hel del tumult når det foregik om morgen, hvor kuskene ofte kørte om kap og hundene gøede vildt af ophidselse. Det var typisk en eller to store hunde der blev brugt, som fx newfoundlands. På selve newfoundland brugte man hunde til ganske samme formål og desuden til at køre brænde hjem fra skoven. Kuskene kunne også kører om kap på andre tidspunkter og ofte var strækningerne på op til 5 km.

I 1900-tallet var hundekærrer i Belgien og Holland uundværlige for småhandlende og landbrugere. Der blev lavet et kompromis som grundlagde en forening til trækhundens fremme, hvor man opmuntrede til avl af hunde, der var velegnede til dette formål. Foreningen arbejdede for, at hundens seletøj blev forbedret, at hundene blev behandlet bedre, og at deres kærrer blev bedre afbalanceret og lettere at trække. Der blev tilbudt rådgivning til kuskene og mulighed for at vinde præmier, der kunne bestå at diplomer, medaljer eller rede penge.

I 1930'erne myldrede markederne i Belgien stadig med små hundekærrer, trukket af glade gøende hunde, som ikke så ud til at lide under det hårde arbejde. Kærrerne blev dog ikke kun brugt af handelsgartnere, men også af mælkemænd, slagtere, bagere, ja, selv kul- og kokshandlere. Når en eller to hunden ikke var nok, kom der helt op til fem hunde foran.

I Holland blev lovene omkring trækhunde ikke særlig strengt håndhævet, men der blev også brugt kærre i Schweiz, Østrig og Tjekkoslovakiet, hvor deres anvendelse blev reguleret af de forskellige bystyrer. Når hundene nåede en vis alder måtte de ikke benyttes. Hunde der var for unge, drægtige eller stadig ammede, måtte heller ikke benyttes. De krævede også en hund der havde en minimumshøjde på 60 cm. Det var vigtigt at hundene ikke stod med kærren ude i solen. Der var nogle kærrer der var sådan indrettet, at hunden havde mulighed for at ligge under dem, mens varen blev afleveret.

I dag bliver hundene ikke brugt på samme måde til erhverv, men mere som konkurrence, for sjov og hyggeligt samvær med hunden. Det er også sådan at Berneren bliver brugt i dag. Det ser super godt ud når hunden kører ens varer hjem fra købmanden, eller det er de små børn der får en tur på villavejene.

I Sverige gør man rigtig meget i konkurrence - der findes forskellige arbejdsklasser, hvor man skal dirigere sin hund rundt på en bane. Dette foregår på asfalt og med vægt svarende til den klasse man nu er oppe i.

Hvordan kommer man så i gang? Og hvad skal der bruges?

Har man en drøm om sin hund skal trække en vogn, kan man sagtens begynde sin træning fra dag 1. Der skal dog ikke vogn bag ved hunden, men på gåture vil det være godt at sige højre/venstre når man drejer. Lige pludselig kan din hund højre/venstre, ganske som almindelig lydighedstræning. Herefter kan man binde en snor på hver side af hunden med en pose på. Det gør, at hunden vender sig til, at der er noget som rører ved den, og at der er noget som følger efter.

Det er vigtigt, at man ikke begynder med vogn før hunden er ca. 6 måneder. Denne vogn kalder vi en bøjlevogn, da den er lavet af elektriker rør. Når din hund er over 1 år kan du begynde med en vogn. Der kan feks bruges en legevogn, hvor sider og bund er taget ud, så den ikke vejer for meget.  Til denne vogn kan man ved hjælp af stænger fra haveredskaber + lidt snilde laver et par stænger, der kan sættes på vognen og med karabinhager i den anden ende til at sætte fast på hundes sele.

Udskriv denne side