Vedtægter for Dansk Berner Sennen Klub
Stk.
1 Klubbens navn er Dansk Berner Sennen
Klub (DBSK). Klubben er stiftet d. 26. maj 1978.
Stk. 2 Klubbens hjemsted og
værneting er formandens adresse
Stk. 3 Klubben er en
specialklub, der siden 1. januar 1979 er anerkendt af og samarbejder med Dansk Kennel Klub (DKK). DKK's love og tilhørende reglementer har forrang for specialklubbens
vedtægter og den mellem parterne i medfører af § 6 stk.2 i DKK's love oprettede
overenskomst
§2 Organisation
Klubben er opbygget med
a) Urafstemning § 16
b) Generalforsamling § 11-14
c) Bestyrelse § 7-9
d) Medlemmer § 5
e) Træningspladser § 3 stk. 2
§3 Klubbens formål
Stk. 1 Klubben har til formål i
samarbejde med DKK, i overensstemmelse med DKK’s formål og internationale
forpligtelser, at fremme kendskabet til Berner Sennen hunden og gennem
oplysning om hensigtsmæssig avl at bidrage til at bevare og/eller forbedre
racens kvalitet i forhold til sundhed, temperament, eksteriør og
brugsegenskaber, svarende til FCI’s standard.
Stk. 2 Til varetagelse af det
lokale klubarbejde har klubben af en række træningspladser. Disse har indgået
en samarbejdsaftale med DBSK.
Stk.3 DBSK udgiver et klubblad
der i form, kvalitet og antal udgivelser står i forhold til klubbens økonomi
efter bestyrelsens vurdering. I klubbladet skal alle arrangementer, der
afholdes i DBSK’s navn i videste mulig omfang offentliggøres inden disse
afholdes. Det er arrangørens/indsenderens ansvar at overholde deadlines. Ingen
arrangementer i klubbens navn må afholdes før de har været offentliggjort i
bladet eller i passende tid før på klubbens hjemmeside. Det er arrangørens
ansvar at overholde deadlines.
Hvis et indlæg, efter
bestyrelsens vurdering ikke er eget til offentliggørelse i bladet, kontakter
bestyrelsen indsenderen med en begrundelse kort efter indslaget er modtaget.
Bestyrelsen kan afvise indlæg, som de ikke finder, har almen interesse, eller
er skjult reklame. Hvis indlægget må udsættes af pladshensyn kontakter
redaktøren indsenderen.
Stk.4 DBSK har en hjemmeside.
Her anføres kontaktoplysninger og generel information. Ligesom hjemmesiden kan
benyttes til anden information.
Stk.5 DBSK har en
udstillingshitliste og en LP hitliste for hunde, der deltager på udstillinger
arrangeret af DBSK og DKK samt officielle lydighedsprøver. Der kan oprettes
andre hitlister, for hundesportsgrene hvor DBSK og DKK afholder officielle
prøver
§ 4 Avlsarbejde
Stk. 1 Dansk Berner Sennen Klub
er DKK’s sag kyndige inden for avlsarbejdet vedrørende Berner Sennen hunden.
Stk. 2 Generalforsamlingen er
berettiget til efter aftale med DKK at fastsætte specielle regler for
avlsarbejdet med klubbens race.
Stk. 3 Avlsforbud og
restriktioner kan indføres, hvis arvemæssige begrundelser herfor foreligger.
Sådanne forbud og restriktioner kræver dog godkendelse fra DKK, inden de
iværksættes.
Stk. 4 Der vælges et avls- og
sundhedsudvalg jf. avlsreglerne
MEDLEMSKAB
§ 5 Indmeldelse
Stk. 1 Som medlem kan optages
enhver, der opfylder betingelserne for optagelse i DKK. Æresmedlemmer, der
udnævnes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen eller
medlemmer, er kontingentfrie.
Stk. 2 DKK's formand og
direktør er kontingentfrie medlemmer af klubben, dog uden stemmeret. De har på
klubbens generalforsamling og øvrige arrangementer taleret og kan lade sig
repræsentere ved stedfortræder.
Stk. 3 Stemmeberettigede i alle
klubbens anliggender er samtlige medlemmer, der siden 31.12. sidste år har
været medlem af klubben, og som ikke er i kontingentrestance. Familiemedlemskab
giver 2 stemmer. Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt når der er tegnet
familiemedlemskab, dog kun på vegne af det udeblivende familiemedlem.
Ophør
Stk. 4 Medlemskab ophører ved
udmeldelse, der kan ske med en måneds varsel. Eventuelt overskydende kontingent refunderes ikke.
Stk. 5 Efter 2 måneders
restance, slettes vedkommende uden varsel som medlem. Ved senere indbetaling
betragtes vedkommende som nyt medlem med hensyn til stemmeret og valgbarhed.
§6 Kontingent
Stk. 1 Generalforsamlingen
fastsætter det årlige kontingent, sats for hhv. enkeltmedlemskab og
familiemedlemskab.
Stk. 2 Kontingentet betales
forud for et år ad gangen.
Stk. 3 Der kan oprettes
familiemedlemskab, der omfatter medlemmerne i samme husstand.
§7 Bestyrelsens
sammensætning
Stk. 1 Klubben ledes af en
bestyrelse på 7 medlemmer som varetager klubbens interesser og forvalter dens
midler. Samtlige medlemmer af bestyrelsen skal være medlemmer af DKK.
Stk. 2 Valgbare til bestyrelsen
er alle stemmeberettigede medlemmer, jf.§ 5, stk. 3, og § 6, stk. 2, der er
fyldt 18 år.
§ 8 Valg til bestyrelsen
Stk. 1 Bestyrelsesmedlemmer
vælges for 2 år ad gangen, suppleanter for 1 år ad gangen.
Stk. 2 I ulige år vælges der 3
medlemmer til bestyrelsen, og i lige år 4 medlemmer til bestyrelsen. Genvalg
kan finde sted.
Stk. 3 Valget sker ved
skriftlig, hemmelig urafstemning før den ordinære generalforsamling. Valget
afgøres ved simpelt, relativt stemmeflertal. Ved stemmelighed foretages fornyet
afstemning vedrørende de pågældende blandt de tilstedeværende stemmeberettigede
på generalforsamlingen. I tilfælde af fornyet stemmelighed foretages
lodtrækning. De til bestyrelsen foreslåede kandidater, der ikke opnår valg,
indtræder efter stemmetal som henholdsvis 1. og 2. suppleant.
Indkommer ingen forslag til
bestyrelsesvalg, udsendes ingen stemmesedler og de, der er på valg, betragtes
som valgt.
Stk. 4 Ved indkaldelse af en
suppleant indtræder denne i det afgående bestyrelsesmedlems valgturnus.
Stk. 4a I tilfælde af, at
bestyrelsen bliver undertallig efter de valgte suppleanter er indtrådt, kan
bestyrelsen supplere sig selv indtil først kommende ordinære generalforsamling.
Er der ved fristens udløb ikke
opstillet det nødvendige antal kandidater til såvel bestyrelsesmedlemmer som
suppleanter, skal valget ske ved supplerende valg på klubbens ordinære
generalforsamling.
Stk. 5 Skriftlige forslag til
kandidater til bestyrelsen skal være klubbens formand eller sekretær i hænde senest
7 uger før generalforsamlingen.
Stk. 6 Stemmesedler
udsendes til alle stemmeberettigede medlemmer, jf. §5 stk 3, og § 6 stk 2
senest 21 dage før generalforsamlingen, eller som optryk i klubbladet. De kan
afleveres ved generalforsamlingen eller sendes til klubbens sekretær. Ved
fremsendelse skal stemmesedlen være sekretæren i hænde senest dagen før
generalforsamlingen. Stemmesedler skal være fremsendt eller afleveret i lukket
kuvert med tydeligt navn og adresse for afsender.
Stk.
7 Kuverterne kontrolleres iht. klubbens medlemsliste. De åbnes og
stemmesedlerne optælles på generalforsamlingen af 2 af generalforsamlingen
valgte stemmetællere.
§9 Bestyrelsens arbejde
Stk. 1 Bestyrelsen konstituerer
sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær og fastsætter selv sin
forretningsorden. Omkonstituering kan finde sted.
Stk. 2 Bestyrelsen tiltræder
umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning.
Stk. 3 Udenfor
generalforsamlingen er bestyrelsen højeste myndighed med ansvar overfor
generalforsamlingen, og træffer afgørelse i alle forhold, der ikke udtrykkeligt
henhører under generalforsamling eller urafstemning.
Stk. 4 Beslutninger i
bestyrelsen træffes ved simpelt, relativt stemmeflertal. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede.
Stk. 5 Klubben forpligtes ved
underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formand eller
næstformand. Klubben hæfter som juridisk person alene med sin formue.
Bestyrelsen kan meddele prokura til formand, næstformand, kasserer og /eller
sekretær.
Stk. 6 Bestyrelsesmøder
afholdes så ofte det af formanden eller bestyrelsen skønnes nødvendigt.
Stk. 7 Der tages referat af
bestyrelsesmøderne. Referatet underskrives af deltagerne, og et
beslutningsreferat fra hvert bestyrelsesmøde offentliggøres. Dette gælder også
generalforsamlingsreferatet, der udsendes med medlemsbladet.
Stk. 8 Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte udvalg
bestående af et hensigtsmæssigt antal af klubbens medlemmer til behandling af
ethvert anliggende inden for arbejdsområdet.
Bestyrelsen udpeger blandt
DBSK’s medlemmer en person, som varetager formidlingen af hvalpe avlet efter
DBSK avlsanbefalinger.
Stk. 9 Bestyrelseserhverv er
ulønnet, men bestyrelsen må få refunderet udgifter, der udelukkende er afholdt
i klubbens tjeneste.
Stk. 10 Klubbens repræsentanter
til DKK's repræsentantskab udpeges af bestyrelsen og skal være medlemmer af
DKK.
§10 Regnskab
Stk. 1 Klubbens regnskabsår er
kalenderåret.
Stk. 2. Regnskabet, der skal opgøres
i overensstemmelse med god regnskabsskik, forelægges revisorerne så det
reviderede regnskab kan udsendes til medlemmerne senest 14 dage før
generalforsamlingen.
Stk. 3 Bestyrelsen må ikke på
årsbasis gældsætte klubben ud over kontingentet. Alle arrangementer skal
forudbudgetteres, inden der disponeres.
GENERALFORSAMLING
§11 Ordinær
generalforsamling
Stk. 1 Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år i marts/april måned. Generalforsamlingen
afholdes i lige år vest og ulige år øst for Storebælt.
Generalforsamlingen er
beslutningsdygtig, uanset det fremmødte antal medlemmer.
Stk. 2 Bestyrelsen bestemmer
tid og sted for den ordinære generalforsamling og indkalder skriftligt til
denne med mindst 8 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om tid
og sted, dagsorden samt oplysning om, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på
valg, og om disse er villige til at modtage genvalg.
Stk. 3 Forslag, der ønskes
behandlet på generalforsamlingen, skal være klubbens formand eller sekretær i
hænde senest 7 uger før generalforsamlingen.
Forslagsstiller skal tydeligt
fremgå, med angivelse af navn og adresse.
Stk. 4 Skriftlige forslag til
kandidater til bestyrelsen, evt. bestyrelsessuppleanter, avls - og
sundhedsudvalget samt suppleanter skal være klubbens formand eller sekretær i
hænde senest 7 uger før generalforsamlingen, jf. § 8, stk. 6.
Stk. 5 Senest 21 dage før
generalforsamlingen udsendes følgende materiale til medlemmerne:
- Det reviderede regnskab og
for forskningskontoen
-
Stemmesedler
- Evt. forslag til
generalforsamlingsbeslutning
- Formandens beretning
- Udvalgsberetninger
§ 12 Dagsorden for den
ordinære generalforsamling
Dagsordenen for den ordinære
generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af 2 stemmetællere
4. Forelæggelse af formandens beretning til godkendelse
5. Fremlæggelse af
udvalgsberetninger.
6. Forelæggelse af det
reviderede regnskab for klub og forskningskonto
til godkendelse og meddelelse af
ansvarsfrihed (decharge)
7. Budgetbehandling, herunder
evt. fastsættelse af kontingent.
8. Behandling af indkomne
forslag
9. Offentliggørelse af valg til
bestyrelse, suppleanter, avls- og sundhedsudvalget og suppleanter hertil.
10. Valg af 2 revisorer og 1
revisorsuppleant
11. Eventuelt
§ 13 Afstemning på
generalforsamling.
Stk. 1 Vedtagelser på
generalforsamlingen sker ved simpel, relativt stemmeflertal, jf. dog stk. 3
samt §§18-19. Skriftlig afstemning skal finde sted, når et af de
tilstedeværende medlemmer forlanger det.
Stk. 2 Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt, se dog § 5 stk3.
Stk. 3 Vedtægtsændringer kan
kun vedtages med en majoritet på 3/4 af de på generalforsamlingen
repræsenterede medlemmer.
Vedtægtsændringer træder i
kraft, når de er godkendt af DKK
§14 Ekstraordinær
generalforsamling
Stk. 1 Ekstraordinær
generalforsamling finder sted, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når
1/3 af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig anmodning herom med
angivelse af de emner, der ønskes behandlet.
Stk. 2 Ekstraordinær
generalforsamling med angivelse af dagsorden indkaldes senest 4 uger efter, at
bestyrelsen har modtaget anmodningen, med mindst 3 ugers varsel til afholdelse
senest 6 uger efter udsendelsen af indkaldelsen.
Dagsorden skal indeholde valg
af dirigent og referent.
Stk. 3 Der kan ikke behandles
andre emner på en ekstraordinær generalforsamling end de i dagsordenen
indeholdte.
Stk. 4 Vedtagelser på en
ekstraordinær generalforsamling sker som anført i § 13.
§ 15 Disciplinærsager
Har et medlem overtrådt
gældende regler, jvf. DKK’s til enhver tid gældende love, kan der træffes
disciplinære foranstaltninger over for vedkommende.
§ 16. Disciplinære
foranstaltninger
Sådanne foranstaltninger kan
bestå i:
a) Tildeling af
1.) misbilligelse
2.) eller advarsel.
b) Frakendelse af kennelmærke.
c) Frakendelse af tillidshverv.
d) Udelukkelse fra deltagelse i
skuer, udstillinger og prøver.
e) Udelukkelse fra adgang til
stambogsføring.
f) Eksklusion.
g) Nedlæggelse af avlsforbud.
Stk.
2. Klubbens bestyrelse kan bringe sanktionerne under punkterne a)
i anvendelse. Øvrige punkter kan kun bringes i anvendelse af DKK’s
disciplinærnævn. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende
bestemmelser i DKK’s love om disciplinære foranstaltninger.
§ 17 Midlertidige
disciplinære foranstaltninger
Bestyrelsen kan, når grundlaget
for en disciplinærsag er til stede, og når hurtig indgriben skønnes nødvendig,
indstille til DKK’s bestyrelse, at der træffes midlertidig beslutning om
foranstaltning over for den eller de indklagede i overensstemmelse med DKK’s
love § 26.
Stk. 2. En sådan midlertidig
beslutning har gyldighed, indtil disciplinærnævnets kendelse foreligger - dog
højst i 6 måneder.
§16 Urafstemning
Stk. 1 Bestyrelsen eller
generalforsamlingen kan, når den finder anledning dertil, lade ethvert
spørgsmål afgøre ved skriftlig, hemmelig urafstemning blandt klubbens
stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 2 I forbindelse med
urafstemning skal stemmesedlerne sendes til en uvildig instans så som DKK eller
registret revisor
Stk. 3 Forslagsstillerne eller
repræsentanter for disse skal indbydes til at overvære åbningen og optællingen
af stemmesedlerne.
§17 Opløsning af klubben.
Stk. 1 Bestemmelse om klubbens
opløsning kan kun finde sted på en i dette øjemed særlig indkaldt
generalforsamling. For vedtagelse af forslaget kræver ¾ majoritet af de afgivne
stemmer. Bliver forslaget vedtaget, skal vedtagelsen bekræftes ved en
urafstemning med samme majoritet.
Stk. 2 Bestemmelse om
anvendelse af klubbens formue træffes på den ekstraordinære generalforsamling
efter indstilling fra bestyrelsen. Formuen skal anvendes til gavn for
hundesagen i henhold til formålsparagraffen.
§ 18 Ikrafttræden
Stk. 1 Ovenstående love er
vedtaget på generalforsamlingen d. 24.04.05 og vedtaget ved urafstemning den
02.06.05.
Tilretning er foretaget i § 5
og § 6 på generalforsamlingen d. 22.04.06.
Stk. 2. Lovene er godkendt af
DKK og træder i kraft den 18.07.05
Stk. 3. Ændring i §5 og §6 er
godkendt af DKK og træder i kraft den 21.06.06
Tilretning er foretaget i § 5,
dette er godkendt af DKK og træder i kræft 18.5.2009
Vedtægterne er ændret på
generalforsamling april 2017. Ændringerne er godkendt af DKK maj 2017.
DER TAGES FORBEHOLD FOR SKRIVEFEJL
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Dansk Berner Sennen klub, så send os en mail. Vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt
© 2024 Dansk Berner Sennen Klub. All rights reserved.