Medlemslogin

Søg på Dansk Berner Sennen Klub

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

Søg på Dansk Berner Sennen Klub

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

×

Hitlister - hvad er det?

I DBSK har vi forskellige konkurrencer hvor udstillingshunde, lydighedshunde og rallyhunde kan konkurrere om at komme på forskellige Hitlister.

Der er forskellige titler der kan opnås ud fra disse lister:

For udstillingshunde er det:

Årets Berner 

Årets han og tæve 1-2-3

Årets Veteran han og tæve 1-2-3

Årets avlshan og tæve 1-2-3

Årets opdrætter 1-2-3


For at komme på disse lister som udelukkende gælder udstillinger, hvor det primært er hundens eksteriør (udseende, bevægelser og temperament) der bliver bedømt, er der en række krav, som skal opfyldes for man kan få sin hund/kennel på listerne:


1. For at komme på listerne kræves det at ejeren af den pågældende hund, er medlem af DBSK. Derudover skal hunden for at komme på listerne være dansk ejet.

2. Efter årets sidste udstilling og inden offentliggørelse af årets hunde tjekkes, at alle der står på listerne er medlem af DBSK.  Hvis ikke der er betalt kontingent eller den pågældende har meldt sig ud slettes hundene og tæller ikke med i konkurrencerne om årets hunde, årets veteraner eller årets opdrætter.

3. Hunden skal for at komme på listerne have opnået minimum 25 point på udstillinger. Hvis en hund bliver udstillet på flere end 5 udstillinger det pågældende år vil de 5 bedste udstillinger tælle i konkurrencen om årets titler. Dette fører udstillingsudvalget regnskab over og det vil automatisk være de 5 bedste resultater der tæller.

4.  For veteranhundene gælder at de skal være over 8 år når de udstilles og her vil alle veteran hunde med minimum 25 point komme på årets hitlister. For at give de ældre hunde ekstra hæder vil der samtidig være en liste hvor alle udstillede veteranhunde, uanset point kan stå på, for at vise hvem der har været udstillet inden for året.

Årets konkurrencer

Efter årets sidste udstilling opgøres den færdige hitliste og ud fra denne udregnes de forskellig vindere af Årets konkurrencer.

Årets Berner; det er den hund (enten han eller tæve) der har opnået flest point på hitlisterne.

Årets han 1, 2 og 3 er de tre øverste hunde på hitlisten for hanner

Årets tæve 1, 2 og 3 er de tre øverste hunde på hitlisten for tæver.

Årets veteran han / tæve 1, 2 og 3 er de tre hunde over 8 år og med over 25 point, der står øverst på henholdsvis hitlisten for hanner og tæver.

Årets avls han / tæve: dette er en titel som udelukkende siger noget om hvordan disse hundes afkom har klaret sig på udstillingsscenen i det pågældende år. De fem bedste placerede afkom tæller med i denne konkurrence. Afkommet skal være danskejet, og bosiddende i DK og ejer skal være medlem af DBSK.

Årets avlshan eller tæve kan godt være udenlandsk ejet. Hvis hanhund XX er svensk og har parret en dansk tæve og deres afkoms udstillingsresultater gør denne til årets avlshan, udelukker det ham ikke fra titlen at han er svenskejet.

Årets opdrætter 1, 2 og 3 er en konkurrence, der er baseret på udstillingsresultater. De opdrættere, der opnår disse titler, det pågældende år har haft en række hunde af deres opdræt, som har gjort sig vældig godt på udstillingsscenen det år.

Hvis kennel yyy har haft 10 forskellige hunde (gerne med forskellige ejere) udstillet og disse har opnået placering på hitlisterne for hanner og tæver og kennelens ejer er medlem af DBSK og bosiddende i DK, vil de 5 bedst placerede hundes point tælles med i konkurrencen Årets opdrætter.



Udskriv denne side